Yes – buejagt er bare …

 2015 7

 

Jeg har stadig ikke fået armene ned – jeg føler mig lykkelig og svineheldig.

Jeg har skudt min første buk med bue i 6-7 år – og med én af de største opsatser i vore 20 år i Rørmarken Skov. 

Jeg havde set bukken en gang før – på samme sted blot en uge tidligere. På vej hjem i bilen efter morgenjagten så jeg på sporet ved en hegning  en buk 40-50 meter oppe. Jeg tog jagttøjet på igen, snuppede buen, og prøvede at pürsche mig nærmere - op til en hegnstolpe for at stå lidt skjult.

Bukken anede uråd og bøvede mig langt væk.

Så denne weekend skulle stedet prøves igen – faktisk havde jeg ikke været i den nærligggende buestige endnu i år. Jeg sad der i 2 stive timer uden  at der skete noget som helst. Gik så lidt ned på et nærliggende spor. Kom der noget der, ville det blive et langt skud, så sigtet blev skruet op – jeg har jo kun 1 pind på mit sigte! Blev dog hurtigt træt af dette sted og gik ud på sporet ved hegningen.

Hov – der stod et dyr 80-90 meter oppe ad sporet. Inden jeg nåede at fokusere med kikkerten, begyndte dyret at løbe ned mod mig. Dyret, der nu var blevet til en buk og den samme buk som forrige søndag, stoppede ca. 27 meter fra mig og kiggede og kiggede. Jeg havde kun nået at få buen op og releasen på, men ikke fået spændt buen.

Sådan stod vi i 1½  minut, mens jeg blev studeret indgående – et nyt særpræget Optifade-træ i skoven!

Så slappede bukken af og drejede sig lidt, vel til ca. 50-60 grader. Al kraft var pludselig væk fra armene og kun med besvær fik jeg trukket buen. Så slap jeg pilen – uden at tænke mere på det høje sigte. Men lysende nocks er bare sagen – jeg kunne se, at jeg ramte midt på dyret, men højt,  og høre anslaget – så jeg var rimelig sikker på en god udgang på jagten.

Bukken stak til skovs. Fin blodplamage på stedet og pilen smurt ind i mørkerød schweiss. Men der var ingen schweiss de første flere meter inde i skoven, så jeg valgte at ringe efter en schweisshundefører i stedet for at rode rundt i noget, som jeg ikke kunne overskue og evt. ødelægge eftersøgningen. Han ville komme næste morgen tidlig – og da der var udsigt til megen regn i løbet af natten, dækkede jeg anskudsstedet til med en murerbalje.

Tror I, at jeg kunne sove – tænkte bare på bukken og jagten og alt muligt hele natten. Kl. 4.25 ringede hundeføreren – nu skulle vi på eftersøgning.

Vi studerede pilen og anskudsstedet – men hunden – en bayersk bjergschweisshund - havde travlt. Den var hurtigt i gang i stram linie og var ikke i tvivl på noget tidspunkt – trods den megen regn gennem hele natten. Så en fantastisk forløsning, da Schweiss-Jørgen efter 3-400 meters sporarbejde ringede og fortalte, at han stod med bukken – eller rettere: resterne af den. Ræven havde været ude i regnen og var kommet først, så begge køller var intet værd. Men hvad betyder det, når ens drøm er blevet realiseret.

Bukken var ramt højt i leveren – deraf det mørkerøde schweiss. Men reaktionen på et pileskud i leveren er meget forskellig fra reaktionen ved et riffelskud. Efterfølgende har jeg læst nedenstående i en amerikansk artikel. 

Liver Shot

Godt at jeg ikke selv forsøgte mig udi eftersøgningens svære kunst:

En høj buk – en af de højeste, der endnu er skudt i Rørmarken, knap 25 cm. Men iflg. tandsættet kun 2 år – den kunne være blevet til noget rigtigt stort og maskulint – men med lidt mere alder var den sikkert ikke sådan kommet fræsende ned ad sporet.

På billede 2 kan man lige se indgangshullet. Og billedet viser næsten hele bukken – resten blev desværre til rævemad.

 1558 1

Til mine buejæger-kolleger: Håber, at I alle kommer til at få en sådan oplevelse, som jeg har fået.

WEB by HC