Vinsmagning

Onsdag den 11. maj klokken 19,00 afholder jagtforeningen en vinsmagningsaften i klubhuset på skydebanen for medlemmer og deres bedre halvdel. Vi har fået Uffe Dybdal fra Skibby til at komme og fortælle om vine fra de mest spændende vinlande i verdenen, og vi skal selvfølgelig også smage på vinen. Uffe har lovet at komme med en bred pallet, så vi kommer så meget rundt i vinverdenen som muligt, og han vil fortælle om lande, områder, distrikter og selvfølgelig besvare de spørgsmål til de enkelte vine, efterhånden som de smages.

Vi skal smage på følgende: 1 rosè vin - 2 hvidvine - 5 rødvine, og vi slutter af med 1 portvin og vinene er alle af meget god kvalitet.

Der vil efter vinsmagningen blive serveret et lille ostebord, hvor der er mulighed for at gensmage aftenens vine.

Uffe medbringer smagsliste og bestillingslister på varerne, hvis du skulle få lyst til at bestille nogle flasker til vinhylden der hjemme.

Da der er begrænset siddepladser i klubhuset er vi nødt til at sætte en grænse på 30 deltagere, efter først til mølle princippet.

Det koster kr. 150,00 pr. hoved at deltage, og der er bindende tilmelding på hoj@mail.dk eller på telefon 21 47 94 65 inden søndag den 8. maj.

Skulle det imod al forventning ske at der er for få tilmeldinger aflyses arrangenment.

 

Formanden

WEB by HC