Flugskydning 2015

Nyt fra flugtskydningsudvalget 2015

 

Så starter flugtskydningssæsonen igen, og første skydeaften vil være mandag den 13. april.

Banen vil være åben alle mandage med undtagelse af den 25. maj som er 2 Pinsedag. Vi slutter sæsonen mandag den 31. august. Skulle der være flere penge på dit skydekort, så husk at få det afleveret og få udbetalt restbeløbet og depositum. Vi starter alle aftener klokken 18.00 og der skydes til klokken 21.00 hvor vi skal stoppe pga. vores miljøgodkendelse. Før og efter endt skydning vil vores kantine i klubhuset være åben med lidt godt til ganen, både i flydende og fast form, selvfølgelig til vores sædvanlige lave priser.

Igen i år vil vores uddannede instruktører stå parat til at hjælpe dig, hvis du skulle have behov for dette. Det kan varmt anbefales, især for nye skytter og jagttegnselever som vel alle ønsker at få det rigtige sving i bøssen inden jagtsæsonen starter. Kom nu ud på skydebanen, der er ikke noget at være bange for. Vi vil samle et eller flere hold af 4 til 5 skytter sammen med en til to instruktør, så ved indskrivningen i vores klubhus sig at du er ny skytte evt. jagttegnselev, og du gerne vil på et hold for begynder eller lidt øvede. Vil du evt. skyde rent pigehold er proceduren den samme. I løbet af sæsonen vil der blive afholdt diverse arrangementer såsom JKF skydning lørdag den 20. juni, samt klubmesterskaber og mærkeskydning på en træningsaften. Alle vores arrangementer vil blive opslået på skydebanen samt på vores hjemmeside www.hojagt.dk

Ønsker du yderlige oplysninger ang. flugtskydningssæsonen eller andet i forbindelse med skydebanen, er du velkommen til at ringe til vores formand for flugtskydningsudvalget Søren Nielsen på tlf.: 23 20 50 87.

 

Flugtskydningsudvalget

WEB by HC