Riffelskydning

Forårets bukkejagt nærmer sig med hastigt skridt, og det betyder at riflen igen skal ud af skabet. Men er riflen nu skudt ind, fik kikkerten et slag så den er slået ud af kurs??

Det kan du nu få undersøgt, idet Hvalsø-Osted Jagtforening har lejet sig ind her i foråret på Rye Gårds skydebane første gang lørdag den 13. april fra klokken 09.00 til klokken 15.00.

Her vil vi hele dagen have indskydning, og der vil være op til flere erfarne riffelinstruktører til at hjælpe dig hvis der skulle være behov for det.

Vores anden indskydning vil blive afholdt på Rye Gårds skydebane onsdag den 24. april fra klokken 16.00 til 20.00 og vil også være en ren indskydning.

Lørdag den 11. maj går det løs igen for sidste gang i foråret på Rye Gård, hvor vi starter med indskydning fra klokken 09,00. Klokken 11.00 starter vi Danmarks Jægerforbund mærkeskydning op, og efterfølgende afholder vi præmie og pokalskydning, men kun for medlemmer af Hvalsø-Osted Jagtforening hvor alle skytter skal være indskrevet inden skydningen som starter klokken 13,00.

Alle er velkomne, også selv om du ikke er medlem af Hvalsø-Osted Jagtforening, så få nu hevet alle medlemmer af jagtkonsortiet med til indskydning. Man går vel ikke på jagt med sin riffel før den er indskudt??

Husk at medbringe riffeltilladelse og jagttegn. Vores Catering vil som sædvanligt være klar med ristet pølser, samt kolde øl og vand. Få nu sat krydset i kalenderen ved den 13. april, 24. april og 11. maj og kom til Rye Gård til den endelig afpudsning af riflen inden forårets bukkejagt starter den 16. maj.

 

16. maj 2013 

Torsdag den 16. maj 2013 klokken 8,30 er riffeludvalget vært til bukkepral med en kop kaffe og et stykke brød i klubhuset på skydebanen Åsen Hvalsø. Mød op med eller uden din buk og lad os få en hyggelig formiddag i gode jagtkammeraters samvær.

Fra hele riffeludvalget ønskes der knæk og bræk med bukkejagten i år, og vi håber inden den 16. maj at se dig til vores riffelindskydninger på Rye Gårds skydebane som vi laver kun for din skyld.

 

WEB by HC